Odensebogen er hele Odenses byhistoriske årbog. Bogen rummer hvert år mere end 200 sider om byen og dens indbyggeres historie, som er fordelt på erindringer, historiske artikler og masser af billeder. I år er ingen undtagelse. I kan blandt andet glæde jer til at læse erindringer fra den odenseanske tegneserietegner Henrik Rehr og skuespiller Finn Nielsenker samt læse artikler om Tyskerpigerne i Odense under besættelsen, de pakistanske gæstearbejdere og den jødiske kirkegård i Odense.
Odenseanske Henrik Rehr er nok den nulevende danske tegner, der er bedst kendt uden for landets grænser. Den alsidige tegner skriver og tegner ofte selv sine tegneserier, men har også tegnet Ferdinand, Rasmus Klump og Basserne.
Læs historien om hans opvækst i Odense og hvordan den gjorde ham til tegner. (Foto: Stadsarkivet)
Vi kender alle Pippi Langstrømpe, men hvad mange ikke ved er at illustrationerne i den første bog, er fra Ingrid Vang Nyman.
Læs historien om hendes hårde opvækst og forbindelsen til veninden Le Klint i Odensebogen 2025. (Foto: Stadsarkivet)
Læs om Kaj Ove Rasmussens erindringer fra Sdr. Boulevard i Odense. Han boede hele sit liv på gaden og her kan du læse små historier om livet på Vestre Skole, sporvognene, Odense Å og meget mere. (Foto: Stadsarkivet)
-
Læs også Martin Overbys artikel om Tyskerpigerne i Odense. Der er i den forbindelse lavet en opgørelse over antallet af overfald under besættelsen. Men dette tal er selvfølgelig langt under de reelle tal, da mange overfald ikke blev anmeldt. Læs om Augustoprøret, hvor mange kvinder blev “klippet”. (Foto: Stadsarkivet)
Tag med en tur i byen og med på en lang række af “beværtninger”, der ikke længere findes i Odense.
Engang havde Odense f.eks. også go-go dansesteder som “Sexløberen” og “To Be”. I firserne havde man café Snik Snak, hvor der også måtte ryges indendørs. Der var også Discoteque Tordenskiold i halvfjerdserne og mange andre du kan læse om i Odensebogen 2025. (Foto: Stadsarkivet)
Læs om de første pakistanske immigranter i Odense. I 1960’erne manglede Odense arbejdskraft og der kom immigranter fra flere lande. En af dem var Shazia Khan, der kom som pakistansk gæstearbejder. I starten boede de i små værelser uden møbler og sov faktisk på gulvet, men med tiden fik de del i samfundets goder. I 1974 blev der f.eks. købt en VW folkevogn. Læs historien i årets Odensebog. (Foto: Stadsarkivet)
Skuespilleren Finn Nielsen er kendt for et hav af roller indenfor musicals, film og teater. Mange vil nok også huske ham som Skipper i Nissebanden. I Odensebogen fortæller han om sin barndom og ungdom i Odense og om begyndelsen af karrieren som danser og skuespiller. (Foto: Stadsarkivet)
Hvad har Odense Marcipan, Amomel, Biotex, Kims og Le klint til fælles? Det er mærkevarer! Læs historien om mange landskendte forbrugsmærker fra Odense. SCO fra Odense var en overgang Danmarks førende cykelproducent. læs dette og mange andre varemærkehistorier. (Foto: Stadsarkivet).
Læs om de sovjetiske flygtninge i Odense efter befrielsen og deres teaterstykke på Odense Teater. Mange havde siddet i tysk fangenskab og var efter befrielsen gået mod Odense og det lokale Røde Kors kontor. De var i Røde Kors lejren i Odense frem til den 17. august, hvor det gik med tog imod det sovjetisk besatte tyskland. (Foto: Stadsarkivet).
Dette er en abonnementsordning for Odensebogen. Som abonnent får du flere fordele. Du modtager hvert år Odensebogen til favørprisen på 150 kr. (normalprisen er 238 kr.), og bliver inviteret til at deltage i den årlige præsentation af bogen på Odense Koncerthus, og forskellige andre arrangementer. Desuden kan du købe ældre udgaver af Odensebogen og andre af Stadsarkivets udgivelser til særpris. Som abonnent vil du endvidere få bogen tilsendt, hvis du ikke har mulighed for at afhente den.
Abonnementet er gratis og kan opsiges når som helst.