Odensebogen


Odensebogen er hele Odenses byhistoriske årbog. Bogen rummer hvert år mere end 200 sider om byen og dens indbyggeres historie, som er fordelt på erindringer, historiske artikler og masser af billeder. I år er ingen undtagelse. I kan blandt andet glæde jer til at læse erindringer fra den odenseanske forfatter Morten Hesseldahl og musiker Lasse Helner samt læse artikler om Vesterbrokvarteret, de odenseanske kolonihaver, økosamfundet på Hesbjerg Slot og den kommunistiske modstandskvinde og folketingspolitiker Petra Petersen.


I april 1985 rykkede en gruppe af unge ind i Nedergade og skabte tegneseriebutikken Den Blå Bil. Forfatteren Morten Hesseldahl fortæller i sine erindringer om, hvordan butikken blev spirekasse for kreative ildsjæle og tegneserieentusiaster. I tegneserieforretningen blev der både solgt nye og brugte udgivelser. I baglokalet havde man indrettet en tegnestue, hvor man sammen med en håndfuld ligesindede kunne lave sine egne tegneserier.

Morten Hesseldahl ses på billedet i midten med briller, mens kammeraten og medindehaver af butikken Henrik Rehr sidder lige foran (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).


1960’erne var en storhedstid for både musik og ungdomskultur. I Odense voksede et sprudlende og dynamisk musikmiljø frem. Én af dem, der slog tonen an på den odenseanske musikscene, var Lasse Helner og hans band The Baronets.

På billedet ses netop The Baronets, som er fotograferet i regnen foran deres øvelokale i Aarup i 1966. Gruppen blev opvarmningsband for blandt andet The Who og var også det første poporkestre fra provinsen til at optræde på Le Carrousel i København. Fra venstre er det den 19-årige Lasse Helner på rytmeguitar, den 18-årige forsanger Frank Lauridsen, den 17-årige Mogens B. Nielsen på single-guitar, den 21-årige Ole Schmidt på trommer og den 18-årige Jørgen Nielsen på elbas (Stadsarkivet).


”Lad Vesterbro blomstre” stod der blandt andet på banerne, da beboerne sidst i 1970’erne gik på gaden for at demonstrere mod de planer, som politikerne havde for deres kvarter. I 1970’erne jævnede bulldozerne flittigt dele af Odense, men Vesterbro blev bevaret, blandt andet takket være en meget aktiv Vesterbro Beboerforening (Laurent Deissard fot., Stadsarkivet).


  • Kvinderne spillede en væsentlig, men ofte overset rolle, i modstandsbevægelsen. Den kommunistiske modstandskvinde Petra Petersen var én af drivkræfterne bag produktionen af det illegale blad Trods Alt under besættelsen. På billedet ses hun i færd med at skrive artikler til bladet (Stadsarkivet).


For Børge Meibom hed verdens centrum Bolbro, hvor han voksede op og gik i en skole, som ikke rigtig kunne håndtere folk som ham, der var ordblind. Men hans erindringer tager os også med i biografen og til musik i Riverside Jazzclub.


Den røde tråd i årets Odensebog handler om efterkrigstidens ungdom. I 1970’erne skabte en flok unge et kunstnerfællesskab, der var en kontrast til det øvrige Odense. Hesbjerg var Odenses pendant til Christiania og Thy-lejren. Folkene ved Hesbjerg lavede deres egen ”landsby”, men stablede også et gøglertræf på benene. Birgit Rastrup og hendes mand Viggo Sommer flyttede til Hesbjerg i 1977 og boede de første to år i værelser på slottets 1. sal, men i 1979 købte parret en un­dervogn. Der blev sat en ekstra skurvogn til og bygget et 7,5 meter højt tårn (Stadsarkivet).


På fodboldbanen blev boldklubberne Røde Stjerne i 1974 og Fodboldklubben Utopia i 1980 dannet som en modsvar til den borgerlige sport. Holdningen var eller, at man ikke burde blande idræt og politik, men blandt unge venstreorienterede var holdning i den stik modsatte: Alt er politisk, herunder idrætten. Det gjaldt også i Odense, hvor unge boldspillere stiftede nye idrætsklubber. Ud over at spille bold havde begge klubber som formål at ændre samfundet. Her ses en situation fra lokalopgøret mellem Røde Stjerne og Utopia i Munke Mose i 1982 (Niels Nyholm fot., Stadsarkivet).


Odense er Danmarks kolonihaveby nummer 1. Her ligger haverne tættere end i andre byer. Tusindvis af odenseanere har siden sidst i 1800-tallet fået suppleret kosten med grøntsager og frugt fra egen avl, og hygget sig i kolonihaven om søndagen med en kolde øl. Familien Larsen opstillet til fotografering foran deres kolonihavehus i haveforeningen Haugstedsminde i 1917 (Stadsarkivet). 


I 1930’erne kæmpede mange unge for, hvad de troede på var rigtigt. For Kristian Olsen skete det i den spanske borgerkrig. Han var en af 400-500 danskere, der drog til Spanien for at kæmpe mod Francisco Franco og hans regime. Borgerkrigen trak lange spor, og da den dansk-spanske samhandel blev genoptaget i 1946, arrangerede de odenseanske kommunister DKP en større anti-Franco demonstration. Billedet er taget ved hjørnet af Søndergade og Vestergade (Stadsarkivet).


Bestil Odensebogen og bliv abonnent
Udfyld fornavn og efternavn
Udfyld vejnavn
Udfyld postnummer og bynavn
Udfyld med din email
Udfyld med dit telefonnummer
Notér årgangene her (1990 – 2025)
Ekspedition
Vi sender dig den nyeste årgang af Odensebogen, i brevet vil der være en faktura. Prisen tillægges 75 kr. for fragtomkostninger.

Dette er en abonnementsordning for Odensebogen. Som abonnent får du flere fordele. Du modtager hvert år Odensebogen til favørprisen på 150 kr. (normalprisen er 238 kr.), og bliver inviteret til at deltage i den årlige præsentation af bogen på Odense Koncerthus, og forskellige andre arrangementer. Desuden kan du købe ældre udgaver af Odensebogen og andre af Stadsarkivets udgivelser til særpris. Som abonnent vil du endvidere få bogen tilsendt, hvis du ikke har mulighed for at afhente den.

Abonnementet er gratis og kan opsiges når som helst.